Vand i kælder – hvad gør du ved kloakvand eller tilbageløb?

Vand i kælder – hvad gør du?

Kort svar

Ved vand i kælder skal du først stoppe med at bruge vand og flytte ting væk fra gulvet. Kommer vandet op af gulvafløbet, eller lugter det af kloak, bør du ringe efter hjælp hurtigt. Kloakvand er uhygiejnisk, og problemet kan hurtigt udvikle sig til en større vandskade.


Vand i kælder skal håndteres hurtigt, især hvis vandet kommer op af gulvafløbet eller lugter af kloak.

Det vigtigste er: stop med at bruge vand med det samme. Brug ikke toilet, bad, vaskemaskine, opvaskemaskine eller køkkenvask, hvis vandet kommer retur i kælderen.

Har du akut brug for hjælp, kan du ringe til Akut Kloakrens 93 83 83 96.

Akut kloakrens i dagtimerne fra 1.800 kr. inkl. moms.
Døgnvagt fra 3.900 kr. inkl. moms.

Vand i kælder ved kloakproblem
Beskidt afløb med kloaklugt i huset
Kloaklugt i huset kan skyldes vandlås, dårlig gennemgang, fejl i kloakken eller rotteproblemer.

Typiske tegn på kloakproblem i kælderen

Vand i kælder kan skyldes flere ting, men de mest akutte situationer er ofte forbundet med kloak, gulvafløb eller pumpebrønd.

Tegn på kloakproblem kan være:

  • Vand kommer op af gulvafløbet
  • Der står vand omkring kælderafløb
  • Det lugter af kloak
  • Vandet kommer, når toilet, vaskemaskine eller bad bruges
  • Flere afløb i huset løber dårligt
  • Vandet stiger igen efter oprydning
  • Pumpebrønd eller drænbrønd virker ikke

Hvis vandet kommer op af gulvafløbet, er det ofte tegn på tilbageløb eller stop i afløbs systemet. Så bør problemet ikke ignoreres.

Hvad skal du gøre med det samme?

Det vigtigste er at begrænse skaden.
Gør dette først:

1, Stop med at bruge vand

Brug ikke toilet, bad, vaskemaskine, opvaskemaskine eller køkkenvask.

2, Flyt ting væk fra gulvet

Flyt møbler, papkasser, tekstiler og elektronik væk fra vandet.

3, Undgå kontakt med kloakvand

Kloakvand er uhygiejnisk og kan gøre dig syg. Hold børn og kæledyr væk.

4, Tag billeder af skaden

Hvis der er vand på gulvet eller skade på inventar, kan billeder være nyttige for forsikringen.

4, Ring efter hjælp, hvis vandet stiger eller lugter af kloak

Jo hurtigere årsagen stoppes, jo mindre bliver skaden.

Hvad bør du ikke gøre?

Undgå især:


  • At bruge mere vand i huset
  • At starte vaskemaskine eller opvaskemaskine igen
  • At hælde kemikalier i afløbet
  • At ignorere kloaklugt eller tilbageløb
  • At gå rundt i kloakvand uden beskyttelse
  • At tro problemet løser sig selv, hvis vandet kommer fra afløbet

Kemikalier er særligt problematiske ved vand i kælder. Hvis kloakken er stoppet, risikerer kemikalierne at komme op igen i kælderen og gøre skaden endnu værre.

Hvornår er vand i kælder akut?

Vand i kælder er akut, hvis der er risiko for vandskade, kloakvand eller uhygiejniske forhold.

Du bør ringe hurtigt, hvis:


  • vandet kommer op af gulvafløbet
  • der lugter af kloak
  • vandet stiger
  • flere afløb er stoppet
  • pumpebrønd eller drænbrønd ikke virker
  • der er risiko for skade på inventar
  • vandet står tæt på elinstallationer
  • der er tale om udlejning, erhverv eller butik

Selv en mindre mængde kloakvand bør tages alvorligt. Det handler ikke kun om vandet, men også om bakterier, lugt og følgeskader.

Hvornår kan det vente til dagtimerne?

Hvis der ikke er kloaklugt, alle afløb virker, og der kun er små mængder rent vand, kan problemet nogle gange vente til dagtimerne.

Det kan fx være fugt, regnvand udefra, problemer med dræn eller vand, der kommer ind gennem kældervæggen. Det er ofte en større entreprenør- eller drænopgave, som ikke kan løses akut en lørdag eftermiddag.

Er der derimod større mængder vand, kan det stadig være nødvendigt med akut hjælp til at begrænse skaden, fx med pumpe eller midlertidig afhjælpning.

Typiske årsager til vand i kælder

De mest almindelige årsager vi ser er:


  • stoppet hovedkloak
  • stoppet gulvafløb
  • tilbageløb fra kloakken
  • defekt pumpe i pumpebrønd eller drænbrønd
  • stoppet vandlås
  • fedt, sæbe og slam i afløbet
  • problemer med dræn eller vand udefra

Hvis vandet kommer op af gulvafløbet, starter vi typisk med at undersøge afløb og brønde. Når vi ved, at kloakken virker, kan vi bedre vurdere, om vandet kommer fra dræn, kældervægge eller andre steder.

Kloakmester ved spuleudstyr til kloakrens
Ring efter kloakhjælp, hvis vandet stiger, flere afløb er stoppet, eller der kommer vand op af gulvafløbet.

Sådan hjælper Akut Kloakrens

Når vi kommer ud til vand i kælder, starter vi med at finde ud af, hvor vandet kommer fra.
Vi tjekker typisk

  • Gulvafløb
  • Rensebrønd
  • Kloakbrønd
  • Pumpebrønd eller drænbrønd
  • Om flere afløb er påvirket
  • Om vandet kommer ved brug af toilet, vask eller vaskemaskine

Hvis problemet skyldes en prop i kloakken eller stoppet gulvafløb, løser vi det ofte med kloakrens eller spuling. Bagefter tester vi flowet, så vi kan se, at vandet igen løber korrekt væk.

Hvis rensning ikke løser problemet, kan næste skridt være kontrol af pumpebrønd, TV-inspektion af kloakken eller vurdering af nødvendige reparationer.

Vand i kælder og forsikring

Almindelig tilstopning er ofte en driftsopgave, men følgeskaderne ved vand i kælder kan være relevante for forsikringen.

Hvis der er skade på gulv, vægge, inventar eller indbo, bør du kontakte dit forsikringsselskab, efter du har ringet efter hjælp til at stoppe årsagen.

Vores opgave er først og fremmest at stoppe problemet og begrænse skaden. Forsikringen eller skadeservice kan derefter rådgive om oprydning, affugtning og videre håndtering af følgeskader.

Ved mistanke om skjult rørskade, beskadiget kloakrør eller ejerskifteforhold kan TV-inspektion og rapport være relevant.


Hvad koster hjælp ved vand i kælder?

Hvis vandet i kælderen skyldes stoppet kloak, gulvafløb eller behov for rensning, bruger vi samme priser som ved akut kloakrens.

Akut kloakrens i dagtimerne starter fra 1.800 kr. inkl. moms.

Døgnvagt uden for normal arbejdstid starter fra 3.900 kr. inkl. moms.

Slamsugning i dagtimerne starter fra 2.200 kr. inkl. moms.
Akut slamsugning på døgnvagt starter fra 4.200 kr. inkl. moms.

Hvis der er brug for ekstra tid, TV-inspektion, pumpebrønd, rapport eller reparation, aftales det særskilt.

Lokal erfaring med vand i kælder

I Hvidovre, Valby og på Vestegnen ser vi mange huse med hel eller halv kælder. Her opstår problemerne ofte omkring gulvafløb, gamle afløbsrør, vaskemaskine i kælder eller pumpebrønde.

I Ølstykke, Egedal, Stenløse og Ganløse er der færre kældre, og vi ser derfor oftere problemer som stoppet toilet, stoppet gulvafløb i bryggers eller brusekabine.

Vi havde blandt andet en sag i Valby, hvor kunden havde vand i kælderen fra flere årsager på samme tid. Der var både en stoppet rottespærre, fedt og sæberester i afløb fra køkken og vaskerum samt problemer omkring pumpebrønd.

Opgaven blev løst med kloakrens, TV-inspektion efter aftale og rensning af de belastede afløb, så der igen kom ordentligt flow.


Ofte stillede spørgsmål om vand i kælderen

Hvad gør jeg først ved vand i kælder?

Stop med at bruge vand, flyt ting væk fra gulvet og undgå kontakt med vandet, hvis det kan være kloakvand.

Er vand i kælder altid akut?

Hvis vandet kommer op af gulvafløbet, lugter af kloak eller stiger, bør det behandles som akut. Små mængder rent vand uden kloaklugt kan nogle gange vente til dagtimerne.

Må jeg hælde afløbsrens i gulvafløbet?

Nej. Ved vand i kælder anbefaler vi ikke kemikalier. Hvis afløbet er stoppet, kan kemikalierne komme retur i kælderen.

Hvad er forskellen på kloakvand og regnvand?

Kloakvand kommer ofte op af gulvafløb og kan lugte kraftigt. Regn- eller drænvand kommer oftere ind gennem vægge, gulv eller pumpebrønd.

Har du vand i kælderen nu?

Stop med at bruge vand, flyt ting væk fra gulvet og ring til Akut Kloakrens på 93 83 83 96.

Fagligt grundlag: Siden er skrevet ud fra erfaring fra akutte kloakopgaver udført af Akut Kloakrens i samarbejde med Hvidovre Kloak.