Rotter i kloakken – tegn, rottespærre og kloakbrud

Kort svar

Hvis du har set rotter eller har mistanke om rotter fra kloakken, skal du anmelde det til kommunen og undgå kontakt med rotter eller ekskrementer. Luk toilet og åbne afløb, så godt du kan, og få kloakken vurderet. En rottespærre kan ofte være en god løsning, men ved mistanke om rørbrud bør kloakken undersøges med TV-inspektion.


Har du set en rotte, fundet huller i jorden, hørt kradselyde eller fået at vide, at der er rotter i området?

Så er det vigtigt at reagere. Rotter er ikke bare ubehagelige. De kan bære sygdomme, ødelægge kloakinstallationer og i værste fald finde vej ind i boligen.

Har du mistanke om rotter ved kloakken, kan du ringe til Akut Kloakrens93 83 83 96.
Vi hjælper med rottespærre, kontrol af kloak, TV-inspektion og vurdering af skader på kloakrør og brønde.

Akut kloakrens i dagtimerne fra 1.800 kr. inkl. moms.
Døgnvagt fra 3.900 kr. inkl. moms.

Rottespærre til montering i kloak
Rottespærre i kloak som forebygger rotter fra kloaksystemet
En rottespærre monteres i kloakken for at gøre det sværere for rotter at komme ind mod boligen via kloaksystemet.

Tegn på rotter ved kloakken

Typiske tegn kan være:

  • du har set en rotte i haven eller ved huset
  • der er huller i jorden tæt på brønd eller kloakledning
  • du hører kradselyde
  • naboen har haft rotter
  • kommunen har varslet rotteproblemer i området
  • der lugter af kloak
  • der er skader eller sætninger ved kloakbrønd
  • der er gentagne problemer med kloakken
  • skadedyrsbekæmper mistænker kloakbrud

Mange kontakter os også, før de selv har set rotter. Det kan være, fordi naboen har haft rotter, eller fordi kommunen har været ude i området.

Det er helt forståeligt. Der er ikke meget, der er mere ubehageligt end tanken om rotter i boligen.

Hvad skal du gøre først?

Gør dette:

1, Undgå kontakt med rotter og ekskrementer

Rør ikke ved rotter, afføring eller mistænkeligt materiale uden handsker.

2, Luk adgangsveje ind i huset

Læg låg ned, luk toilet brættet og læg eventuelt noget tungt ovenpå. Dæk åbne afløb midlertidigt, hvis det kan gøres sikkert.

3, Tag billeder af huller og skader

Billeder kan hjælpe med at vurdere, om der kan være et kloakbrud.

4, Kontakt kommunen

Har du set rotter eller tydelige tegn på rotter, skal det anmeldes til kommunen.

5, Få kloakken vurderet

Hvis der er mistanke om, at rotterne kommer fra kloakken, bør brønde, rør og eventuel rottespærre kontrolleres.

Hvad må du selv gøre?

Du kan prøve med en svupper. Det virker ofte, hvis proppen sidder lokalt i Du må gerne:

  • kigge efter huller i jorden
  • tage billeder af skader
  • se om du allerede har en rottespærre
  • tjekke hvor rotterne er set
  • holde børn og kæledyr væk
  • kontakte kommunen
  • kontakte kloakfirma ved mistanke om kloakbrud

Du kan også forsigtigt kigge i nærmeste brønd, hvis du er tryg ved det. Men lad være med at åbne kloakken unødvendigt mange gange. Der er risiko for at tabe noget ned, komme til skade eller falde i.

Det bør du ikke gøre

Undgå især:

  • at ignorere rotter eller tegn på rotter
  • at røre ved rotter uden beskyttelse
  • at håndtere ekskrementer uden handsker
  • at stoppe huller uden at finde årsagen
  • at åbne brønde unødvendigt
  • at montere rottespærre selv
  • at tro at gift alene løser et kloakbrud

Hvis der ligger en død rotte, bør den håndteres med stor forsigtighed. Brug handsker eller en pose, så du ikke rører rotten direkte.

Rotter kan gøre mennesker alvorligt syge, og derfor skal problemet tages seriøst.

Hvornår er rotter akut?

Rotter er akut, hvis:

  • der er rotter inde i boligen
  • der er rotter ved toilet, køkken eller afløb
  • der er kradselyde i huset
  • der er hul i jorden tæt ved kloakken
  • skadedyrsbekæmper mistænker kloakbrud
  • der er tale om fødevarevirksomhed, institution eller udlejning
  • rotteproblemet kommer igen og igen

Hvis der er rotter inde i boligen, skal du reagere hurtigt.

Hvis der kun er set rotter i området, eller naboen har haft rotter, behøver det ikke nødvendigvis være søndag aften akut. Men vi anbefaler stadig, at du får vurderet rottespærre og kloak inden for kort tid..

Hvorfor kommer rotter fra kloakken?

Rotter lever ofte i kloaksystemet og kan finde vej ind på private grunde, hvis der er adgang.

Typiske årsager er:

  • gamle betonrør
  • åbne samlinger
  • brud på kloakrør
  • defekte brønde
  • manglende rottespærre
  • rottespærre der ikke virker korrekt
  • rør med lavt fald
  • huse der har stået tomme uden flow i afløbene

Hvis et hus står tomt i en periode, er der ofte mindre vandgennemstrømning i kloakken. Det kan gøre det lettere for rotter at bevæge sig i rørene.

Gamle betonrør med lavt fald er også et klassisk sted, hvor rotter kan få gode forhold.

Kloakmester ved spuleudstyr til kloakrens
Ring efter kloakhjælp, hvis vandet stiger, flere afløb er stoppet, eller der kommer vand op af gulvafløbet.

Hvad koster hjælp ved rotter i kloakken?

Prisen afhænger af, hvad der skal laves.

Hvis du ønsker rottespærre, kan du læse mere om priser og muligheder på vores rottespærre-side.

Hvis der er mistanke om rørbrud, kan TV-inspektion være relevant.

Hvis der findes skade på rør, brønd eller samling, kræver det en konkret vurdering og eventuel kloakreparation.

Hvis der samtidig er stoppet kloak, bruger vi priserne for akut kloakrens.

Læs om rottespærre
Læs om TV-inspektion
Læs om kloak reparation

Hvordan finder vi ud af, om rotterne kommer fra kloakken?

Det kan nogle gange være svært at sige med 100% sikkerhed, men der er flere tegn vi kigger efter.

Vi tjekker blandt andet:

  • brønde
  • rensebrønd
  • samlebrønd
  • rottespærre
  • huller tæt ved kloakledning
  • sætninger i jorden
  • kradsemærker
  • synlige skader i brønd eller rør
  • om der er mistanke om brud på stikledning

Hvis der er et hul i jorden tæt ved en kloakledning eller brønd, kan det være tegn på, at rotterne har fundet en vej ud.

Ved mistanke om brud anbefaler vi ofte TV-inspektion, så vi kan se røret indefra.


Rottespærre – hvad gør den?

En rottespærre er en mekanisk spærring i kloakken, som gør, at vand og affald kan løbe ud, men rotter ikke kan komme den modsatte vej ind mod huset.

Den monteres typisk i den sidste brønd ud mod hovedkloakken, så der bliver lukket af mod den offentlige kloak.

En rottespærre er en enkel løsning, men den skal monteres korrekt. Forkert montering kan give stop i kloakken eller betyde, at spærren ikke virker efter hensigten.

Derfor bør rottespærre monteres og kontrolleres af fagfolk.

En rottespærre løser ikke et ødelagt rør inde på grunden. Hvis rotterne allerede har en adgangsvej gennem et brud på din egen kloakledning, skal skaden findes og repareres.

Lokal erfaring med rotter

Vi har i mange år set flest rotteproblemer i områder som Valby, Hvidovre, Vestegnen, Frederiksberg og tættere ind mod byen.

De senere år ser vi også flere sager i Ølstykke og Stenløse. Her anbefaler vi ofte rottespærre, hvis der er rotter i området eller mistanke om aktivitet.

Frederikssund ser vi også mere og mere aktivitet omkring, og det forventer vi kan stige de kommende år.

I Jyllinge, Skibby og Slangerup er det mere pletvist. Der kan sagtens være rotter, men problemerne er ofte mere lokale og afhænger af kloakforhold, brønde, gamle stikledninger og omkringliggende installationer.


Erfaring fra en opgave

Ved en opgave skulle vi egentlig kigge på vandstigning ved siden af kloakken.

Da vi undersøgte området, kunne vi se rottehuller ved siden af brønden. Kunden havde ikke nødvendigvis selv opdaget, at der var tegn på rotter, men hullerne lå et sted, hvor kloakken skulle vurderes nærmere.

I den type situation informerer vi kunden om fundet og giver konkrete muligheder: rottespærre, nærmere undersøgelse, TV-inspektion eller reparation, hvis der viser sig at være skade.

Ofte stillede spørgsmål om rotter i kloakken

Hvad gør jeg hvis jeg ser en rotte?

Undgå kontakt, hold børn og dyr væk, anmeld det til kommunen og få vurderet, om rotterne kan komme fra kloakken.

Kan rotter komme op gennem toilettet?

Det kan ske, hvis der ikke er rottespærre, og kloakforholdene giver adgang. Derfor anbefaler vi rottespærre i områder med rotteproblemer.

Skal jeg have rottespærre?

Hvis der er rotter i området, hvis naboen har haft rotter, eller hvis du er nervøs for rotter fra kloakken, er rottespærre ofte en god løsning.

Fjerner rottespærre rotterne?

Nej. En rottespærre forhindrer rotter i at komme ind fra hovedkloakken mod huset. Den fjerner ikke rotter, der allerede er på husets side af spærren.

Brug for akut hjælp til kloakken?

Skal du bruge en autoriseret kloakmester i Hvidovre, Valby eller på resten af Vestegnen? Vores lokale afdeling rykker ud til dig med det samme.

Bor du i Ølstykke, Frederikssund, Stenløse eller omegn? Få lynhurtig assistance og professionel ekspertise fra vores nordsjællandske base.

Døgnvagt