Vi blev kontaktet af en byggeleder på en byggeplads i Roskilde, hvor en entreprenør havde ramt en kloakbrønd under gravearbejde.

Brønddæksel og brøndkrans var ødelagt, og der var røget jord og sten ned i kloakken. Vi var fremme på under 30 minutter og fik hurtigt skabt flow igen, inden stoppet nåede at give problemer for området bagved.

Kort om opgaven

Opgave: Akut kloakrens
Problem: Jord og sten i spildevandsledning
Område: Roskilde
Løsning: Fjernelse af jord og sten, kloakspuling og gennem skylning af tilstødende ledninger
Tidsforbrug: Cirka 1,5 timer
Kontakt: 93 83 83 96

Jord og sten i kloakbrønd efter skade ved gravearbejde i Roskilde
Kloakopgave i Roskilde, hvor jord og sten var røget i en spildevandsledning efter skade på en kloakbrønd.

Kloakrens i Roskilde

Denne opgave i Roskilde lå Ca. 20min kørsel fra vores Ølstykke afdeling, og alligevel nåede vi frem på under 30minutter.

Problemet

Da vi kom frem, var brønddækslet og brøndkransen allerede ødelagt. Der var faldet jord og sten ned i brønden, og spildevandsledningen var begyndt at stoppe til.

Ledningen tog spildevand fra flere ejendomme i området bagved. Derfor var det vigtigt at få hul igennem hurtigt, før det udviklede sig til tilbageløb eller problemer med at skylle ud for beboerne.

Sådan løste vi opgaven

Vi startede med at fjerne størstedelen af jord og sten manuelt med tang, så vi kunne komme til at arbejde i brønden.

Normalt ville man angribe sådan en prop fra den efterfølgende rensebrønd og trække materialet med sig, men den var ikke tilgængelig, fordi der lå en cirka 6 meter høj jordvold ovenpå adgangsbrønden.

Derfor måtte vi spule proppen fra den modsatte side. Det gjorde opgaven mere besværlig, men det lykkedes at få hul igennem uden brug af slamsuger.

Da der igen var flow i ledningen, spulede vi begge grene, der løb ind til brønden. Det gjorde vi for at sikre, at det stillestående vand ikke havde skabt en ny prop længere oppe i kloaksystemet.

Vores anbefaling efter opgaven

Vi stod for den akutte del af opgaven: at få kloakken fri igen og sikre gennemløb i ledningen.

Da entreprenøren havde egen kloakmester på pladsen, anbefalede vi, at brønden blev repareret hurtigst muligt. Vi anbefalede også, at de resterende brønde blev markeret tydeligt, inden gravearbejdet fortsatte.

På den måde mindsker man risikoen for, at der igen bliver kørt over eller gravet ned i en kloakbrønd.

Hvorfor var hurtig indsats vigtig?

Hvis kloakken ikke var blevet åbnet hurtigt, kunne boligområdet bagved hurtigt have fået problemer med afløb og toiletter.

I værste tilfælde kunne de lavest liggende ejendomme have oplevet kloakvand retur gennem afløb eller gulvafløb. Derfor var det vigtigt at få genetableret flowet, inden problemet bredte sig i spildevandsledningen.

Har du samme problem?

Har du en stoppet kloak, jord i kloakken, tilbageløb eller problemer efter gravearbejde?

Ring til Akut Kloakrens på 93 83 83 96.

Vi hjælper med akut kloakrens, kloakspuling og akutte kloakproblemer i Roskilde, Hvidovre, Ølstykke, Frederikssund og omegn.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *